langtidsamning


Egentlig har jeg aldrig tænkt over, hvor lang tid jeg skulle amme Sienna og jeg har aldrig tænkt over hvornår vi skulle stoppe med det, eller skal, rettere sagt. For jeg ammer hende stadig. Det er jo naturligvis ikke hendes hovedernæringskilde som da hun var mindre, men både hun og jeg hygger med, at hun bliver ammet. 

Om aftenen inden hun skal sove, når hun vågner om natten og vi alle sammen gerne bare vil sove hurtigt igen, om morgenen når vi lige skal prøve om vi kan sove lidt længere, om eftermiddagen når hun er ved at være sulten efter aftensmad men den ikke er helt færdig og så i weekenderne inden middagslur.

Jeg har en formodning om, at på et tidspunkt synes hun ikke det er sjovt længere og så stopper vi helt naturligt med det, indtil da, så nyder jeg, at hun stadig har brug for at blive ammet i mors trygge favn 



For lidt tid siden sad vi til en familiefødselsdag og jeg ved ikke hvordan snakken kom ind på det, men jeg hørte en sige noget med "Julie ammer stadig". Og som sagt, så er det ikke noget jeg egentligt skænker de store tanker. Vi gør det bare. Men snakken faldt på, at jeg stadig ammede Sienna. Et ældre familiemedlem, hunkøn, sagde så - mens hun lød nærmest forarget, at hun synes det var direkte ulækkert, at Sienna stadig blev ammet. Og hun var sikker på at børn der blev ammet til længere end når de var omkring 6 måneder, var årsagen til, at så mange børn havde allergi i dagens Danmark.
Eftersom jeg ikke selv havde tænkt så meget over det, ikke selv havde startet "diskussionen" og i øvrigt, ikke kunne se hvad det vedkom hende, da det nærmest altid kun er noget vi gør for os selv i soveværelset eller når vi er hjemme alene, vores lille familie, kom det helt bag på mig, at andre kunne have så stærk en holdning til hvad vi gør hjemme i vores lille lejlighed (af og til sker det at vi ammer andre steder, men kun steder hvor jeg føler at det er okay, fx. i sofaen hos mine forældre eller svigerforældre, eller hos bedste veninderne). 
Især at et familiemedlem kunne have en sådan holdning og føle behovet for at ytre sig så klart, overfor mig, det har virkelig sat mine tanker igang og barrikader op.
Så jeg sagde "sundhedsplejerskerne anbefaler at man ammer til barnet er ét år", da det på hende mit familiemedlem, lød som, at jeg burde havde stoppet for længst. Meget sagte responderede hun med "men det blev hun jo også for en måned siden". Okay, hvem tæller? Seriøst. Nå, det var ikke en diskussion jeg gad tage, og desuden var vi også på vej hjem. Jeg kunne dog høre der blev talt om det da vi var ved at gå, og mit ene familiemedlem blev ved at holde på sin mening og andre bakkede mig op. 

Jeg har naturligvis godt hørt om diskussionerne om emnet og om hvorvidt man må amme på caféer, i det offentlige rum generelt og så videre, i Nyhederne, på diverse sociale medier og deslige. Jeg ammer heller ikke længere offentligt, for det har Sienna ikke behov for, men jeg har sat mig hvor jeg ville og når behovet var der, da min datter var spæd. Og jeg har aldrig fået en kommentar før! 

Jeg har ikke noget behov for at ytre mig eller stille mig til dommer for, hvad andre vælger, for helt generelt har jeg den tilgang, at folk nok nu engang gør det de tror er bedst og det der fungerer. Det kommer faktisk bag på mig, at andre har det...

For mig er amning helt naturligt, ligeså vel som at give sin barn sutteflaske, for om det er på den ene eller andet måde, så er det en kilde til ernæring der er uundgåelig.  Det anbefales, at børn får modermælk eller modermælkserstatning indtil barnet bliver et år. Det er i hvert fald hvad jeg har hørt flere sundhedsplejerske sige og jeg kan læse at WHO (World Health Organization) faktisk anbefaler børn at få modermælk til de er minimum to år.
Da barnet får en masse antistoffer fra moderen igennem hendes mælk, er det med til at udvikle barnets immunforsvar og gør faktisk at barnet nemmere kommer igennem virus og sygdom. Det er ikke første gang jeg har skullet høre på den ældre generation i min familie, komme med "gode råd" eller formaninger om hvordan man skal passe børn og selvom jeg har min egen holdning til og selv kan bestemme, om jeg vil mit amme mit barn eller ej, så sætter sådanne kommentarer faktisk rigtig mange tanker i gang og jeg er dybt uforstående overfor hvorfor andre skal blande sig i hvordan vi gør det, hjemme hos os, så længe mit barn trives, er sund og rask og glad ♥

Men det er bare min holdning. Hvad er din? Jeg elsker at høre om hvordan andre gør det og hvilke tanker andre har, jeg er bare ikke vild med formaninger og selvopfunden viden der ikke er baseret på fakta☺

PS. Billederne er fra en gang i februar. Taget lige efter to magiske ammesessioner, som jeg stadig husker. Min kære, søde, lille fis.

Kommentarer

Populære indlæg